Ledige stillinger

Studiemedarbejder til Customer Succes

Ønsker du et lærerigt studiejob med fokus på customer succes? Vi er en digital startupvirksomhed, der søger en Customer Succes Manager.

Jan og Mia

Er du energisk og glad for at hjælpe andre mennesker? Har du lyst til at blive en del af fremtidens arbejdsplads inden for lejeforhold? Er du frisk på at løse konkrete problemstillinger og dygtig til at kommunikere både telefonisk, via chat og mail? Vi tilbyder en Customer Success Manager stilling i en hurtigt voksende virksomhed, hvor du får rig mulighed for alt det ansvar, du kan bære, og udvikle dig i forskellige retninger.

LEJKA er en gratis platform med en vision om at gøre boligleje nemt, sikkert og problemfrit. Hos LEJKA hjælper vi lejere og udlejere af boliger med en sikker, korrekt og enkel behandling i lejeforholdet. Vores mål er at gøre udlejning sikkert og gennemskueligt, samt sikre at risikoen for problemer minimeres. Vi søger lige nu en studentermedhjælper til 12-15 timer om ugen.

Dine opgaver

  • Opsøge og onboarde kvalificerede leads
  • Analysere markedsbehovet på baggrund af dine insights
  • Forretningsudvikling af vores koncept
  • Bistå brugere med mindre juridiske udfordringer (Vi klær dig godt på, bare rolig)
  • Ad hoc-opgaver

Vi forventer, at du er dygtig til at kommunikere på dansk, men mest af alt at du har en god energi og er klar på at lære om både kundepleje, salg og relationsopbygning.

Det er ikke et krav, at du skal kunne alt endnu - men vi har en klar forventning om, at du har et ønske om at dygtiggøre dig og har mod på at føre dine mål ud i livet. Tidligere erfaring med salg eller service vil være en fordel, men er ikke en forudsætning.

Vi tilbyder

  • 12-15 timer om ugen (tilrettelægges efter hensyn til dit studie)
  • Gode muligheder for faglig udvikling og sparring 
  • Løn efter kvalifikationer
  • Mulighed for at arbejde i et fleksibelt og selvstændigt arbejdsmiljø i en virksomhed, som ikke lever af konflikter - men af at løse dem. Vi løfter i flok og arbejder ud fra en forudsætning om gensidig tillid og respekt.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder løbende ansættelsessamtaler. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset stadie i uddannelsen.

For mere information eller ved spørgsmål, kontakt os venligst via jan@lejka.dk eller telefonnummer +4570707466